Jopopslag: PHP/Laravel-Udvikler

EasyInspect søger en dygtig PHP/Laravel-udvikler

Vi søger en dygtig medarbejder der i rollen som senior PHP-udvikler, har lyst til at indgå i vores team, og som vil være med til at udvikle og vækste en virksomhed i rivende udvikling.

EasyInspect udvikler analyse- og rapporteringssoftware til brug for droneinspektioner. Vores softwareløsninger effektiviserer- og automatiserer eksisterende arbejdsmetoder, og gør det muligt at tilbyde nye produkter og services. Vores hjerte banker for virksomheder som opererer inden for grøn- og vedvarende energi.

EasyInspect har stort fokus på at optimere konkurrenceevnen for vindenergi, og udvikler en drone-løsning til automatisk inspektion af vingerne på vindturbiner, og det er i denne forbindelse vi søger en PHP/Laravel-udvikler.

Du kan læse mere om vores virksomhed på http://easyinspect.net

Hvad kan vi tilbyde dig?

Vi tilbyder et spændende job i et ungt og dynamisk miljø, hvor du primært vil komme til at arbejde på vores kontor i Brøndby.

Den forventede arbejdstid er 37 timer om ugen, med mulighed for fleksible arbejdstider.

Vi har flere projekter i vores vifte af services og produkter, hvilket giver mulighed for at arbejde i gammel kode, men også at starte nye projekter fra bunden.

Drone-branchen er en relativ ny branche og du vil få mulighed for at være med til at præge ikke alene udviklingen af vores virksomhed, men også bidrage til udviklingen af en ny branche i høj vækst.

Arbejdsopgaver

Som PHP/Laravel-udvikler bliver dit ansvar at sørge for udvikling af vores Web Applikationer som er baseret på RESTful API’er.

Udviklingen består primært af både backend udvikling i Laravel frameworket, men kan efter evne udvides til Python og Frontend samt server drift. Det er forventet, at du er arbejder fortroligt med objektorienteret programmering i PHP og er bekendt med databaser. Vi benytter frameworket Laravel som byggesten til vores Web Applikationer og det vil derfor være en fordel, hvis du allerede har kendskab til dette framework samt tilhørende værktøjer. Alt kode versioneres i GIT og bliver ligeledes deployet til serverfarme via GIT og Laravel Envoyer.

Vi hoster vores Web App på egne linux servere og står derfor også selv for den daglige drift og vedligeholdelse. Erfaring med linux samt drift, konfiguration og skalering af MySQL, Nginx, Apache, Redis og PHP vil være et plus, men er ikke et krav til din ansøgning.

Store dele af vores kode vil blive afviklet via baggrundsjobs og vil via events rapportere sin status tilbage til frontend og mobil app. Der benyttes websockets/javascript via pusher.com til formålet.

Frontend opbygges ligeledes med diverse frameworks og tager udgangspunkt i twitter bootstrap og Vuejs.

Du kommer til at referere til CTO Sylvester Nielsen.

Din profil

Vi søger en person med et højt drive og en løsningsorienteret tilgang til nye udfordringer. Du skal være initiativtager og trives med at arbejde både selvstændigt og som del af et team. Vi værdsætter kandidater, som kan tage en opgave fra idéfasen til implementeringen. Vi har brug for en person, der kan tage ansvar og levere resultater baseret på aftalte tidsfrister i teamet.

Vi forestiller os, at du har uddannelse og erhvervserfaring inden for PHP udvikling, men er dine kompetencer selvlærte, er du også velkommen til at søge. Uanset din uddannelsesmæssige baggrund har den ideelle kandidat viden inden for PHP, HTML5, Ubuntu Linux, MySQL, Redis, CSS3, objektorienteret programmering, Laravel framework, GIT og JavaScript. Et højt matematisk niveau er ligeledes en kompetence som den ideelle kandidat besidder.

Herudover skal du have interesse for projektarbejde og en evne til at holde fokus i et tempofyldt arbejdsmiljø. Som person er du selvstændig, selvmotiverende og en dedikeret holdspiller som formår at motivere dine kollegaer. Du skal være detaljeorienteret med øje for kvalitet.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er fast og løn efter kvalifikationer. Ansættelse kan ske med det samme.

Interesseret?

Du søger stillingen ved at sende en e-mail til info@easyinspect.net  

vedhæftet din ansøgning, CV og eksamensresultater, alternativt eksempler på dine faktiske resultater.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at ringe eller skrive til Sylvester Nielsen, på telefon 69151070 eller e-mail sln@easyinspect.net.

Ansøgningsfrist: Så hurtigt som muligt og senest den 15. december 2017 – vi kalder løbende kandidater ind til samtale.